Tips til at løse et escaperoom del 2.

Tips til at vinde et escaperoom

del 2

6. Spred jer ud

Det giver ingen mening at alle kigger på samme opgave. Spred jer ud og arbejd på forskellige opgaver. Nogle escaperooms er bygget op så I kan løse flere opgaver samtidig, mens andre er kronologiske. Er det et kronologisk escaperoom, så kan man stadig afsøge rummet og finde ting der skal bruges senere.

7. Lad være med at være tilskuer

Det kan være fristende at se på mens andre løser en svær labyrint, gåde eller et puslespil, men det spilder tid og arbejdskrafter. Find din egen opgave at arbejde med.

8. Tag ikke opgaver fra hinanden

Er din makker igang med at løse en opgave, så lad ham (eller hende) arbejde med den selv, til de beder om hjælp. Alt for ofte har vi en tendens til at overtage opgaver vi tror vi ved bedre. DU behøver ikke være den der åbner hængelåsen.

9. organiser jer

En nøgle, en kode og oftest også en rekvisit skal næsten altid kun bruges én gang. Lad nøglen blive i låsen og find et sted hvor I samler de åbnede og brugte ting. Nogen gange er der allerede lavet et sådan sted i rummet, men ellers så opfind det selv. Er der ikke et sted kan I også vælge at lade den åbne lås hænge hvor den var fra start. 

Samtidig kan de anbefales at I udvælger jer et sted hvor I lægger rekvisitter og genstande I endnu ikke har brugt, således at I ved hvad I har at arbejde med.

Lad en “brugt” og en “ikke brugt” bunke.

10. Tydeliggør hvad I har løst

Er en genstand placeret et sted der udløste en reaktion, så lad genstanden blive der. Er en opgave løst så gør det tydeligt at den er løst. Manglende kommunikation gør at man spilder tid på at løse opgaver der allerede er løst.

Fortsættes i del 3

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *