Er du den heldige indehaver af naturlige krøller? Uanset hvilke krøller du har – om det er bløde bølger eller spændstige proptrækkerkrøller – så får du det bedste resultat med den rette pleje. Krøllet hår kræver nemlig ofte lidt mere opmærksomhed i form af særlig pleje og produkter til at holde krøllerne sunde og smukke. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du får de sundeste og smukkeste krøller.
Red håret ordentligt
Bare at redde håret er nærmest en videnskab, når man har krøller. Hvis du gør det for voldsomt eller for ofte, kan du nemlig ende med kruset hår og knækkede hårstrå. Det handler derfor om at redde håret på den rette måde – og det er altså, når håret er vådt og smurt ind i balsam eller en hårkur. Det gør det nemt for børsten at glide gennem håret uden at knække det, og på den måde undgår du også det krusede look, som ofte er resultatet, når håret redes i tør tilstand. Det handler dog også om at have den rette børste – og det er en bredtandet kam eller et såkaldt Detangler, som let glider gennem håret uden at rive i det.
Vask håret uden at udtørre det
Traditionelle shampooer er ofte for skrappe til det krøllede hår, så det handler om at finde en shampoo specifikt til krøllet hår, gerne en meget mild shampoo uden sulfater, silikone og alkohol. Vi anbefaler her altid produkterne fra I.C.O.N., som er veganske og økologiske.
Fugt dine krøller
Fugt er nøglen til sunde krøller, og med nogle krøller, især de helt små, kan man næsten ikke fugte håret nok. Alt efter hvor krøllet dit hår er, kan det derfor være en god idé at bruge alt fra en let leave-in-balsam til en fed hårkur. Igen er det vigtigt at du går udenom silikonebaserede produkter og i stedet går efter produkter med nærende ingredienser som også ville fugtmætte og beskytte huden. Det er især jojoba- eller arganolie.
Styling og pleje i én
Vores bedste tip til smukke og velplejede krøller er en krøllecreme fra I.C.O.N. ECOTECH, India Curl Cream. Den fremhæver og definerer dine krøller og giver perfekt bounce og bevægelse – og samtidig indeholder den også en masse plejende naturlige olier fra moringa, argan, quinoa og solsikkefrø, som styrker, genopbygger og skaber luksuriøs glans. Den giver de smukkeste og blødeste krøller!
Sov rigtigt
Hvis du gerne vil være ekstra god mod dit hår og vågne op med mindre kruset hår, kan du med fordel skifte dit hovedpudebetræk i bomuld ud med silke eller bambus. Det giver nemlig mindre friktion mellem hår og betræk, og det giver dig mindre kruset hår og færre sammenfiltrede knuder næste morgen.