Hvad er konkurskarantæne?

I denne artikel kan du læse om, hvad konkurskarantæne er, og du får et par eksempler med undervejs, så du nemt og hurtigt kan blive sat ind i emnet.

Forklaring af konkurskarantæne

Konkurskarantæne er en karantæne, der kan pålægges personer, der har deltaget i ledelsen af et konkursramt selskab – som samtidig har ført groft uforsvarlig forretningsførelse. Dermed kan personen, der underlægges karantænen, ikke være ledelsesmedlem i et selskab med begrænset hæftelse, dvs. anpartsselskaber og aktieselskaber.

Eksempel: Morten er direktør i et anpartsselskab, der sælger møbler. Det går dog ikke så godt for selskabet, så der er ikke midler nok til at betale selskabets gældsforpligtelser, hvorfor selskabet ender med at gå konkurs. Efterfølgende modtager Morten et brev om konkurskarantæne, hvori han gøres opmærksom på, at kurator blandt andet anklager Morten for mangelfuld bogføring. Morten ved ikke, hvad han skal gøre, så han kontakter sin advokat. Eksemplet fortsætter i næste afsnit.

 

Hvad skal du nu gøre?

Har du modtaget et brev om konkurskarantæne, bør du straks henvende dig til en advokat, som kan hjælpe dig med at vurdere din sag. På baggrund af vurderingen, kan du tage stilling til, om du ønsker at erklære dig enig i stævningen eller ej. Erklærer du dig enig, vil du blive pålagt en konkurskarantæne på typisk 3 år. Erklærer du dig uenig, påbegyndes en konkurskarantænesag.

Eksempel: Morten, som har modtaget et brev om konkurskarantæne, har kontaktet sin advokat for at få vurderet sin sag. På baggrund heraf vælger Morten at indlede en konkurskarantænesag, som skal føres af hans advokat. Dette er med henblik på at få Morten frikendt for karantænen. Eksemplet fortsætter i næste afsnit.

Omkostninger til konkurskarantænesager

Vælger du at indlede en sag om konkurskarantæne, så medfører det en række omkostninger. Først og fremmest får din advokat et salær, som typisk ligger mellem 13.500 og 37.500 kr. Samtidig tildeles kurator et beløb, der typisk beløber sig i nogenlunde det samme som til advokaten. Staten lægger ud for disse omkostninger, men hvis du bliver pålagt konkurskarantæne, er du ansvarlig for at betale disse omkostninger. Bliver du frikendt, vil det i stedet være staten, der betaler for omkostningerne.

Eksempel: Morten og hans advokat er i gang med at forberede sig til retssagen. Morten har ikke selv betalt for hans advokat, som blev beskikket til ham, da statskassen har lagt ud for nu. Mortens advokat forklarer ham dog, at hvis Morten ender med at blive pålagt konkurskarantæne, så skal han selv betale til advokaten og kuratoren, hvilket kan ende med at blive rigtig dyrt.

Når dommen er afsagt

Når retssagen er afsluttet, og dommen er afsagt, er man enten frikendt eller ej. Frikendes du, betyder det, at du ikke bliver pålagt konkurskarantæne, og du kan derfor fortsat deltage i ledelsen af selskaber. Pålægges du derimod karantænen, kan du ikke fortsætte som ledelsesmedlem.

Eksempel: Morten bliver pålagt 3 års konkurskarantæne, hvilket betyder, at han ikke længere må fortsætte som direktør i sit selskab. Han skal derfor finde en ny direktør, som kan drive hans selskab, mens han er underlagt karantænen. I perioden, hvor han er underlagt konkurskarantæne, kan han dog fortsætte som almindelig ansat, men han må hverken direkte eller indirekte lede selskabet. Dette kan anses som at overtræde karantænen, hvilket kan føre til endnu en karantæne, skærpede vilkår, bøder eller fængselsstraf.